Indlægs Arkiv

Første kig på verden

er nu taget af mine små russer killinger, der skal hedde noget med E. Nu begynder de at røre sig mere og jeg er jo stadig forundret over så lidt jeg hører dem. Jeg tror jo at det har noget at gøre med den nye varmeplade jeg købte til dem, og så at Xantippe er sådan en kærlig omsorgsfuld mor.

En radiatorkat

½ år og 10 dage. Stadigvæk  lige dejlig – vild, en fantastisk springer, snigløb mod Tonna
med 180 km/min og forsigtig, øm, kælen, og dejlig, dejlig at se på.
Når jeg spiller musik, jazz, bliver han helt ustyrlig munter, farer igennem huset, den ene vej
og så den anden, dribler afsted med en glaskugle eller lidt foldet papir, og jeg griner og
tager ham op til et stille nummer i valsetakt og vi danser, hans hoved på min skulder mens
han spinder højt i mit øre.
 
Mange hilsner fra DANO og Tonna
 

Ny blomsterdekoration

i køkkenet, så må mine nysgerrige russere jo lige kigge nærmere på den. Da solen skinner så flot i dag er mine tibber ude i haven, og så kan man jo se på kattene at der sker noget derude, som det også er værd at holde øje med. Når kattene er ude så må de jo blive på gårdspladsen, fordi det er helt umuligt at sikre min have så kattene ikke kan komme ud derfra, eller jeg må nok hellere sige , at jeg ikke vil ofre mine kæmpestore træer for at kattene skal få den ekstra plads. Gårdspladsen er på 350 m2 og indrettet til kattene, det må de nøjes med.

Xantippe føder

Endelig kom fødslen i gang. Jeg havde jo talt dagene fra den første parring og så er dagene ekstra lange mens man venter på at det skal blive til noget med de utålmodigt ventede killinger. Indtil nu er der født to livkraftige dejlige små misser og jeg har fotograferet deres bagdele så alle er velkomne til at gætte på kønnet.

Fødsel på vej

I dag fik jeg taget nogle billeder af min høj gravide hunkat Xantippe, der fandt min hanhund Oliver oppe i sofaen. Den måde de to opførte sig på og Oliver`s store interesse i Xantippe`s bagdel, får mig til at tro at hendes fødsel er meget nært forestående. Spændende om jeg får ret !

   
   

Reserveret

kan man bestemt ikke kalde min russer, der hedder Askim`s Blue Cathy på stamtavlen.  Jeg vil snarere sige at hun var overstrømmende og omklamrende, da hun i min stue for første gang traf en person som hun aldrig har set før. Gad vidst om det er ligesådan med andre russere ?