I dag har 3 af hvalpene født i 2024 været samlet her for at lege sammen og for at jeg kunne tage nogle billeder af dem. Det var ikke det nemmeste, men at tage billeder var ikke så svært, det vanskelige og meget tidkrævende kom først da billederne skulle sorteres og jeg skulle bestemme hvilke der skulle bruges og hvilke der skulle kasseres. Hundene havde fuld fart på de vilde lege og en del billeder måtte kasseres fordi hundene bevægede sig så hurtigt at at billederne blev slørede og på andre kan man se at hundene simpelthen så ud til at ” flyve ” i luften så hurtigt bevægede de sig. Tre tæver var med ude i haven : Arlene som er mor til Bella der bor her, Mia der er mor til Tommy og Mihara der bestemte sig for at hun ville være med og smuttede med ud i haven.