Anja blev født ved et samarbejde mellem to opdrættere, Laila Koch på Kennel Martedal på Fyn og Karin Jørgensen på Kennel Askim`s på Lolland. Vi har betalt halvdelen af udgifterne ved kuldet og har delt hvalpene da de blev store nok. Da kuldet er født hos Kennel Martedal, så skal de efter DKK`s regler bære navnet Martedal. Moderen til kuldet er mørk røde / hvide parti colour Askim`s Princess Ponya, som nu ejes af Laila, og som fader til kuldet har vi valgt at købe en parring hos en lækker sort/ hvid parti colour hanhund ved navn Alvin. Begge hunde er PRA 3 fri ( og så er hvalpene det også ) flotte sundhedsresultater og super dejligt temperament.
Vi fik det skønneste kuld med parti hvalpe, de to der blev mine var en sort/hvid hanhvalp og en parti colour tævehvalp. Jeg har valgt at sælge tæven og beholde hannen i avl.