Xenta er kommet i sin første løbetid og derfor er hun kommet på ferie hos mig, indtil den er overstået, fordi hun deler have med dejlige Robin. Familien består jo også af et par livlige drenge, så vi var enige om at det var en god idè med en lille ferie til hende. Jeg blev jo advaret om at hun var en meget talentfuld udbryder, men jeg tænkte jo, at her hos mig var der masser af underholdning i de andre hunde, så her ville hun nok ikke prøve at slippe ud. Om hun har prøvet ved jeg jo ikke, men jeg kan se at hegnet bliver afpatruljeret og grundigt undersøgt for muligheder, ligesom alle klatrestativer og huler bliver undersøgt, og der bliver holdt nøje opsyn med hvad der sker udenfor hegnet.