I dag har jeg fået taget billeder af Ayla, min højt elskede ( næsten en kopi ) af hendes mor Ley-La, som jeg har ønsket mig i årevis. Det er egentligt meget typisk at Ayla, som bor her hos mig og derfor altid er til rådighed når der skal tages billeder, er den sidste af kuldet jeg får fotograferet. Hun er blevet så lækker ( i mine øjne ), ikke for stor, mørke farver, fuldt farvet hovede, tørre fine øjne, perfekt bid og temperament. Jeg kommer aldrig til at fortryde at jeg valgte Shunyata Gan-Dar som avlspartner til min højt elskede Ley-La, selvom han var bærer af PRA 3. Ley-La er fri for PRA 3 og jeg fik 100 % hvad statistikken siger at man får ud af en sådan parring 50 % fri og 50 % bærere, og der må man jo ikke glemme at en bærer aldrig vil udvikle sygdommen. Det vil kun få betydning den dag en bærer måske skal i avl, der vælger man en partner der er fri, og vil aldrig få hvalpe der udvikler sygdommen PRA 3.