Aiko og Alvin præsterede at få det flotteste kuld sammen og så var det endda tæver alle fire. Der er to der bliver rød/hvide og to der bliver sort/hvide og de tegner til at blive rigtig dejlige. Endnu er de kun 17 dage gamle og har lige fået øjne, men ellers spiser og sover de. Hvad renligheden angår så får Aiko stor hjælp med pasningen af unge Silke der også bor i huset. Det er så dejligt at se når to tibber enes om at opfostre et kuld hvalpe.