Så er vi hjemme igen efter en rigtig dejlig tur til Freiburg i syd Tyskland og derefter på besøg i Schweiss.
Denne gang har jeg valgt Shunyata Gan-Dar at få Ley-La parret med og jeg synes jo at han er noget af det dejligste jeg har set. Han er bare slet ikke nem at fotografere for det bryder han sig simpelthen ikke om, og så hjælper det jo heller ikke at Ley-La hele tiden kommer svansende og stikker bagdelen helt op i hovedet på ham. Han er altså en dygtig ung herre der får tæverne til at ønske at få mere sjov med ham. De blev parret to gange på to forskellige dage. Der var taget progesterontest for at være helt sikker på at tæven var klar, når vi skulle rejse så langt, og hun var virkelig MEGET klar. Jeg fik taget en del billeder af Gan-Dar, der var dog ikke noget billede der var helt supergodt, men de viser fint hvordan han ser ud. Han har meget specielle farver, er ikke for stor, men alligevel solid knoglebygning, vejer 5 kg, fint bid, ja jeg kan rigtig godt lide ham. Jeg var jo også nødt til at tage nogle billeder af landskaberne, vi har jo slet ikke noget i den stil i Danmark.