I dag kom Luna og Jomillas Zixten = Joe på besøg og selvom Luna ikke har fået al pelsen tilbage efter hvalpene, så er det en fornøjelse at se to så glade, nysgerrige og velplejede hunde. Der var heldigvis lidt solskin og så måtte jeg lige forsøge at tage nogle billeder, selvom ingen af hundene var særligt interesseret i det. Alle de mange dufte fra mine hunde, gjorde jo at gæsterne havde meget travlt med at tisse markere alle steder. Det er helt utroligt at hunde ikke løber tør, men der måtte nu også tankes op i vandbaljen flere gange.