Så blev det endeligt muligt af få Luna`s hvalpe ud og hvor de dog nød det. Det har været så koldt , vådt og blæsende så det ikke har været godt for dem at komme ud. Nu var solen fremme og blæsten var stilnet af så hvalpene kunne være ude lidt. Jeg kommer aldrig til at blive træt af at se på små hvalpe der nysgerrigt skal undersøge alting og meget hurtigt finder ud af at gå på wc udendørs. Jeg tror dog ikke det lykkedes mig at få nogle billeder af alle fem hvalpe samlet, derimod kan jeg se at en af mine andre tæver, Olympia , har meget stor interesse i at lære hvalpene at kende. Hulda er også med på nogle af billederne.