Lille Mickey, som på stamtavlen hedder Askim`s Xe-Ro Kenzo, er ikke så lille mere. Da han kom på besøg her så holdt han sig godt nok i starten bag ved sin far i tryghed, men det varede ikke længe før halen var oppe og han kunne lege vildt med Ayla, der var den yngste af de hunde der var mulighed for at lege med.