Jeg er jo så ualmindeligt tilfreds med de skønne hvalpe der kom ud af det, da min Grothovda`s Ley-La, blev parret med Lilltibbens Xolar Plexus på Bondmoran Kennel sidste år. Askim`s Le-Xol Rhina, som jeg troede var sort/hvid parti og som viste sig at være tri colour med rigtig mange små sorte pletter i det hvide. Robin som er en af de smukkeste hunde jeg har set, mørk rød med en farve der changerer mellem mahogni, mørk rød og med sorte dækhår. Ricco der efter ejerens udtalelser, er en af de flotteste hunde der er set, efter hvad hele hans omganskreds og alle han møder mener. Rune der er en black og tan med lækker pels og aftegning.
I år har jeg valgt at parre Askim`s Princess Ponya, der er efter Ley-La og Avalon, med Plexus i håbet om at gentage kuldet fra sidste år, for kombinationen er jo næsten den samme, blot er der måske lidt flere gen for black og tan, fordi Avalon`s far er Bl/t. Hvis det skulle resultere i afkom som den skønne Bondmoran Noble Man, en Plexus søn på ca et år, vi fik lov at se, så vil jeg blive meget glad, og det er der jo chance for fordi der er nogle der mener, at Plexus`s farve har sammenhæng med gen for Bl/t.
Vi var to der havde gode kameraer med på turen, og vi kan begge godt lide at fotografere, så nu har jeg siddet her i to dage, for at forsøge på at bringe antallet ned på en rimelig mængde. Det er så ikke lykkedes mig, for Laila sendte mig 264 gode billeder og jeg havde selv taget 75. Jeg har fået antallet ned på ca 50 og det er jo alt for mange, men jeg vil foreslå, at dem der vil se billederne, klikker på dem så de kommer op i stor størrelse, og dernæst i højre side af billedet klikker på pil til næste billede. Der er så mange detaljer ikke mindst i hundenes udtryk, så de fortjener at man ser dem rigtigt.
Vi havde en enkelt overnatning deroppe, og vi havde en rigtig dejlig tur, men ca 1400 km kørsel på to dage plus diverse færger, fordi Øresundbroen var lukket på grund af stormen, er mere end rigeligt til mig. Jeg havde dog en ualmindelig dejlig tur, som jeg gerne vil sige Laila og Ponya tak for, og ikke mindst, tak til Plexus og Manne, og deres ejere på Bondmoran Kennel.
spennende 🙂