Den udvalgte hanhund hedder Alvin og han er søn af min dejlige hanhund Santo og en tæve der hedder Tibbis Charnel. Alvin er i mine øjne næsten den optimale tibbe. Han er Øjenlyst = Intet påvist, Patella = 0/0, vejer 6 kg, har perfekt bid, dejligt temperament, og så er han sort / hvid parti colour med fuldfarvet hovede, og en super lækker pels. At han så også er rigtig dygtig til at parre tæver gør ham jo nærmest til en drøm, for alle der som jeg har stået og fortvivlet over en hanhund der slet ikke har nogen idè om hvordan man skal parre, og som heller ikke vil tillade at man hjælper ham. Jeg er efterhånden blevet så fornuftig at jeg har en ekstra hanhund parat, hvis det viser sig at mit første valg ( der aldrig har prøvet at parre før ) ikke er stand til at parre tæven naturligt.
Alvin var slet ikke spor i tvivl og meget kort efter vi var kommet, så havde han kontrolleret at tæven var klar, og så gjorde han det vi forventede af ham, og det samme gentog sig dagen efter. Nu bliver det bare så svært at vente til vi ved om der er hvalpe på vej, på Fyn, hos Laila på Kennel Martedal, der opdrætter dette kuld.
Både Laila og jeg havde kamera med begge dage, så det har ikke været nemt at få sorteret alle billederne