I dag kom Dorte på besøg her og hun havde Thyra og Frodo med. Begge hunde er født her hos mig, så jeg vil jo rigtig gerne følge med i hvordan de udvikler sig, og tage nogle billeder af dem her til hjemmesiden. De fik kun selskab af Olympia ude i haven, fordi hvis jeg lukker alt for mange hunde ud på en gang, så er det svært at tage billeder af de hunde jeg ønsker. Frodo er blevet en rigtig smuk ung hanhund, og jeg ved godt at han ser tyk ud, men det er pelsen der fylder så meget. Han er meget sort, nærmest blåsort, og hans pels den skinner, så hvis det havde været solskin så havde det været et problem. Nu var det diset og meget koldt, så jeg fik ikke de helt optimale billeder, men jeg måtte gå ind fordi mine fingre nærmest var ved at fryse af.