Var den titel der lige faldt mig ind som overskrift til dette indlæg, men egentlig burde jeg nok have kaldt det ” Tre tykke tæver ” for tæverne jeg har fotograferet i dag er da absolut voksne og jeg havde faktisk opgivet at få flere hvalpe efter dem, men tænkte ” Jeg prøver èn gang mere og når det ikke lykkes, så vil jeg ikke ofre flere penge på at få dem gravide “. Sommetider skal man være lidt varsom med at tænke sådan, for jeg troede jo at hvis bare èn af dem blev gravid, så havde jeg været heldig. Både Ruby og Olympia havde gjort ganske klart at de slet ikke ville parres med de hanner jeg havde valgt, og da jeg går ind for naturlig parring hvor hundene selv ønsker at parres, så var der ikke så meget håb om hvalpe fra dem. Med Bonnie var det lidt anderledes for hun ville rigtig gerne parres, men blev bare ikke gravid af det. Da Ruby blev højløbsk så jeg en morgen hvordan hun bakkede bagdelen hen til Santo, der stod bag et gitter, og da kombinationen af de to ville være et rigtigt godt valg, så lukkede jeg op for hende, og der gik kun et par minn. før de hang sammen. Olympia blev klar nogle dage senere og hende tog jeg med ud for at besøge Joe, og han var fra starten af overhovedet ikke interesseret. Det tror jeg faktisk var sundt for Olympia der havde forsvaret sig indædt mod ivrige parringsvillige hanner. Vi kørte derud et par gange mere, men så var jeg forhindret i nogle dage, og så tilbød Ulla som Joe bor hos, at Olympia kunne blive hos dem på ferie. Det var rigtig godt for Olympia for nu kunne hun få lov til at spille op til Joe og det endte da også med at hundene parrede sig , helt uden hjælp fra mennesker og helt uden problemer. Jeg var glædeligt overrasket over at Joe sådan klarede det hele selv og tænkt at måske var han også det rigtige valg til Bonnie. Det viste sig jo at det var han, for han er åbenbart bedre end alverdens test til at finde den rigtige dag at parre tæverne.