Vi havde jo mange aftaler om at se på Tibetanske Spaniels og Simon var simpelthen bare så nem. Han lagde sig roligt ned og sov når vi kørte fra sted til sted, og så var hans batterier genopladede når vi nåede frem til næste sted. De næste vi skulle besøge var Laila og Michael på Kennel Martedal, og der er der jo både Sheltier og Tibber. Det kan jo godt være lidt skræmmende for en lille hvalp, men det varede ikke længe før halen var oppe igen og han var klar til at erobre et nyt territorie, og en ny hundefloks tyggeting og legetøj.