Så blev X kuld, Xenta og Xander 8 uger, og de er nogle fornuftige hunde hvalpe, der har fundet ud af, at når det er så bagende varmt, så er det mest behageligt at være i skyggen. Måske har de simpelthen lært det af deres mor, Tibbelabben`s Lady In Red, der ligger mageligt derinde i skyggen og holder øje med sine hvalpe. Så kan jeg ellers prøve at fange deres opmærksomhed med forskelligt legetøj, for at få dem ud i solen og blive fotograferet. Det hjælper bare ikke, for det bedste legetøj for en lille hundehvalp er helt sikkert en anden hundehvalp, som man kan slås med og løbe stærkt sammen med. Dejlige er de nu uanset og jeg er jo faldet totalt for Xenta der bliver hos mig og Xander = Bubbles er solgt.