I dag har jeg haft besøg af to af mine børnebørn og deres forældre og jeg nåede at snuppe et par billeder af dem sammen med et par af hundene. Ellen løb ud på gårdspladsen for at lege og Teddy fulgte hurtigt efter. Det tog et par minn inden de voksne fulgte efter og det kunne der jo ikke ske noget ved, der var kun tre små tibber derude samtidig. Ellen fandt hurtigt ud af at der stod en balje med vand og der stod også et par vandkander ved siden af. Om det var med vilje ved jeg ikke, men da vi kom derud var hun våd fra håret og ned til skoene og hun havde det bare sjovt. Noget af hundenes legetøj lå på bunden af vandbaljen og det var rart at få hjælp af storebror til at få det op igen. Heldigvis havde Eva været så forsynlig at hun havde et ekstra sæt tøj med til hver af børnene og det var meget nødvendigt, for at tage offentlige transportmidler fra Rødby til Ishøj kan man ikke med drivvåde børn. Jeg hentede mit kamera og tog lidt billeder af både børn og hunde der havde det sjovt. Hundene var Arlene, Mia og Arlenes hvalp Bella og alle tre hunde var helt tørre, for de havde klogeligt holdt sig lidt på afstand af vand pjaskeriet.















