I dag, meget tidligt, havde jeg lagt en køkkenrulle ovenpå buret med Jamuna og killingerne, og da de syntes det var på høje tid at de kom ud i køkkenet for at lege, besluttede de sig lige for at få alt det sjov ud af køkkenrullen som de kunne. De var meget hurtige til at få trukket noget af papiret ind i buret og det var meget spændende at lege med. Der er kun tre af killingerne med på disse billeder for Bastet med det gule bånd, lå inderst i kassen og fik en hyggetår mælk hos Jamuna imens de andre lavede ballade.