|
Så fik jeg taget billeder af Arn. Det har ventet et stykke tid men nu kan jeg endeligt vise billeder af søde og kælne Arn. Han er en rigtig dejlig kat og så ” snakker ” han til mig og han er så glad for mine små hunde at han gnider sig op af hegnet hvis der ikke lige er en hund i nærheden han kan komme til at kæle med.
Perkyblue Arn Geronimo
I går gik det op for mig at jeg ikke har nogen rigtig gode billeder af Gretchen, så det måtte jeg jo prøve at gøre noget ved i dag. Det er nok ikke den bedste dag at udendørs billeder på, men jeg gav hende en ny snor på og tog hende med ud på gårdspladsen. Imod alle forventninger opførte hun sig som den fødte fotomodel og lod mig få nogle rigtig gode billeder af hende.
Askim`s Blue Gretchen
Hej Karin,
En lille nytårhilsen fra Boris (Blue Falcon og jeg).
Boris er (stadig) en fantastisk kat – lige kælen og tillidsfuld og meget glad for at lege (også med børn!!) Vi er så glade for ham.
Vi mistede desværre vores gamle kat her i november – han holdt op med at spise, også var det blevet tid til at tage afsked efter 15 år. Men godt vi havde Boris, så der ikke blev tomt.
Og Boris fylde meget her – både på den ene og den andenmåde. Han er blevet stor (og måske lidt for tyk) men vi skal lige vænne os til at have en kat, der rent faktisk spiser det, der bliver sat foran ham.
Så vi er begyndt at rationere maden strengt.
Vi glæder os til det bliver forår, og han kan komme lidt ud, når vi er i sommerhus. Han er meget ivrig efter det, når vi er deroppe. Vi kan ikke hegne ind, så det bliver nu udgang under opsyn :-))
Rigtig godt nytår
Kh
Lene
Askim`s Blue Falcon
Hej Karin
Mit kamera har drillet mig i lang tid, men her har du nogle billeder. Han er jo en voksen kat nu,
en Mandano – en ren svir at være til dyrlægen med, det er bare en interessant udflugt for ham,
og hun var helt betaget af ham, øjnene! pelsen! Han er også vildt populær hos gæster, om han
nu er mest til at blive kælet for på skødet eller til at inspicere deres tasker og sko eller give en
legeopvisning.
Vi er også meget glade for hinanden, men tit er han også den ulykkeligste kat i hele Blovstrød
og omegn, fordi han så gerne vil ud – helst til den side med naboens kat Kandis, en 17-18 årig
vranten dame (se foto), som han snuser til når han er ude i snor, mens hun hvæser ad ham inde
bag hækken. Jeg kunne godt unde ham at være frit ude, men jeg er bange for hans store
nysgerrighed og frygtløshed mht bilerne, når vi er ude sammen på fortovet ved vejen. Tømreren
og jeg har planer og målt op til en overdækket løbegård på den bagerste terrasse, som er
afgrænset af hhv raftehegn, husmur og carport på de 3 sider. Det bliver så til foråret.
Jeg håber, at du og dyrene har det godt og sender mange hilsner
fra DANO og Tonna
Dano dejligst !
som jeg har indrettet til dem ovre i stalden har jo været et hit fra den dag det blev færdigt. Jeg har jo ikke haft det så godt med at gå igennem stalden , for det var jo der min lille pony og geden stod og hilste mig velkommen hver gang jeg kom derover. Det var et stort savn da de ikke var der mere og for at få lidt liv derover igen så fik jeg den idè at indrette et legerum til kattene. Jeg ved ikke om alle russere er lige så glade for at klatre højt op som mine er, men jeg satte et par brædder fast helt oppe på loftsbjælkerne og kattene elsker at klatre derop og ligge og holde øje med det hele.Kraftige grene der er fastgjort solidt er også gode at klatre på og hylderne jeg har sat op er gode liggepladser. Alt kan jo bruges bare kattene synes om det og selvfølgelig måtte der et par katte wc èr derover også og lidt legetøj der er hængt op. Et par papkasser og en gammel vasketøjskurv, foder og vand, en kattelem så de kan komme og gå som de vil, har jeg monteret i det ene staldvindue, for så kan mine små hunde ikke komme derind og kattene kan have rummet for sig selv.
Da jeg havde taget billederne i det første indlæg, løb mit kamera tør for strøm, så de billeder jeg kan lægge ind i dag har jeg fået sendt på en mail fra den nye ejer. Tusind tak for hjælpen med disse dejlige billeder !
|