Indlægs Arkiv

Askim`s Blue Fantasy

flyttede hjemmefra i dag, og jeg er sikker på at hun bliver en forkælet lille russer, for det unge par der købte hende var meget opsatte på at gøre alting så godt som muligt for hende. Der var jo flere killinger at vælge imellem , men både kattene og menneskene viste tydeligt hvem de var mest interesseret i, da den første lidt reserverede hilsen fra kattenes side var overstået. Jeg ønsker dem mange glade stunder i hinandens selskab fremover.

Askim`s Blue Fantasy

 
   
   

Jeg skal lige hviske dig noget

Skal vi lege ?

Du må også godt være med Seba.

Jeg vil kæle med dig.

Finder du noget ?

 

Skal vi lege ?

Haslev Fuglevenner

holdt udstilling d. 24 og 25 / 9  2011 og de havde  inviteret Øst og Sydsjællands Fuchsiaklub og nogle racekatte opdrættere til at være med og vise deres interesser frem. Det var en imponerende flot udstilling, ja jeg har faktisk aldrig set noget så flot, og hvis jeg en anden får chancen for at være med med mine Russian Blue katte , så vil jeg absolut sige ja tak. Jeg tog en masse billeder, men jeg må indrømme at jeg ikke er dygtig nok til at fotografere fuglene i deres volierer, billederne bliver ødelagt af nettet der dominerer for meget, men jeg kan dog vise nogle billeder af hallen der udover rigtig mange smukke fugle også viste de skønneste Fuchsia arter frem.  Man havde simpelthen fældet store grantræer, der var blevet stillet op i hallen og havde hentet en masse løvrige grene ind i hallen, til dekoration blandt de skønneste Fuchsia, og gulvet hvor voliererne stod var dækket af gyldne blade, indrammet af birkestammer. Der var virkeligt tænkt på alt, også på et velfungerende cafeteria, der absolut var et besøg værd.

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   

Og til sidst blev kattene SÅ trætte !

Kattesikring !

Jeg har jo en dejlig stor gårdsplads på 350 m2 med bygninger på alle fire sider, og det har jeg længe syntes at mine katte også skulle have fornøjelse af. Jeg har sat hegn mellem bygningerne i mange omgange, men uanset hvad jeg fandt på , så varede det ikke ret længe før mine russere fandt ud af at komme ud derfra. Det hegn jeg lige har pillet ned var 3 m højt med indadskrånende kant og løst hængende flagre hegn i toppen, men der var intet der kunne holde kattene inde. Problemet med at kattene smuttede ud mellem benene på dem der gik ind ad lågen var ret let at løse, for der blev bare lavet en ” sluse ” så man skulle igennem to låger og kunne lukke den første bag sig, før man åbnede den næste. Det var meget sværere at forhindre mine energiske ” klatreaber ” i simpelthen at klatre over hegnene. Nu har jeg sat en elektrisk tråd op der løber hele gårdspladsen rundt på indersiden af bygningerne og som sidder i toppen af hegnene mellem bygningerne. I den ene staldbygning er der blevet indrettet et stort legerum med en kattelem i et vindue ud til gårdspladsen og indtil videre har jeg ikke måttet udenfor gårdspladsen for at hente mine katte. Volieren som jeg i samme omgang byggede til min hankat, blev dobbelt så stor som den var oprindeligt og med tag på hele volieren, det er noget som Kosmos nyder, især når der er en dejlig damekat til selskab. Mine katte har fået tildelt hver sin farve snor om halsen og de unge killinger der er til salg er :DK Askim`s Blue Fame = gul snor, DK Askim`s Blue Fairy = hvid snor, DK Askim`s Blue Fantasy = grøn snor.

 
 
   
   
   

Askim`s Blue Fairy = hvid snor

 

Askim`s Blue Fame = gul snor

 

Askim`s Blue Fantasy = grøn snor

 
   
   
   

 

 

 

 

 

 

Hunkillinger til salg

Disse to dejlige Russian Blue hun killinger mangler nye hjem når de bliver gamle nok. De er ud af et kuld på 4 killinger og deres søskende har fundet nye hjem. Billedet herunder er taget af Lene , der i dag kom for at besøge sin lille hankilling, og som prøvede at tage en masse billeder, der kunne udfylde ventetiden til han kommer hjem til hende.

Hvem kunne tænke sig at få tilværelsen forandret af os ?

 

Dejlige Dano

Dejlige DANO
 
Stadig vild og legesyg, øm og kælen, smuk og rørende. Jeg er meget lykkelig for ham.
Han kommer ud med sele, en 3½ m. lang snor, som kan strækkes yderligere 1 m., bundet
til en spand med sand som centrum. Så han når ind på terrassen og ud på et stort stykke
græs og ind i skyggen under buske med en stor sten – udebilleder fra forår.
 
Kærlig hilsen fra DANO og Tonna

Et nyt liv

er startet  for Easy og Star da de flyttede her fra mig og det fortæller Mariann lidt om.

Kære Karin,

Hermed et par billeder af Easy og Star. Kvaliteten er ikke i top, men du kan forhåbentlig se, at de – stadig – har det godt, og at min gamle kat er ved at ”overgive” sig.

Desværre består hendes nye taktik nu i, at hun forsøger at spise killingerne ud af huset med det resultat, at hun har taget tydeligt på!

Men ellers er alt vel. Håber, at det samme gælder hos dig.

De bedste hilsner

Mariann