|
Jeg har jo aldrig forstået hvorfor fødsler alt for tit finder sted om natten, men det gør de. På to timer i nat fødte Olympia sine tre små vidundere, en tæve og to hanner. Selve fødslen tog kun to timer, men fra hun startede om aftenen og til kl 5 hvor jeg kunne komme til at sove, der nåede jeg at blive temmelig træt, så meget mere da jeg stort set havde gæster hele dagen i går. De er bare så skønne de små og alle tre vil have anlæg for både parti og black og tan efter forældrene. Jeg har et stykke tid gået og tænkt over hvad hvalpene kunne hedde, for jeg er nået til Z i alfabetet. Det er ikke et af de nemmeste bogstaver, men har dog ikke været så svært som jeg havde forventet. Kuldet er avlet efter avlsanbefalingerne og vil derfor få Plus stamtavler.
DK16390/2012 Askim`s La-Gro Olympia og DK12046/2016 Askim`s Tia-Si Othello Askim`s Ol-Oth Zulu han
Askim`s Ol-Oth Zune han
Askim`s Ol-Oth Zilla tæve Reserveret
Det er ikke så nemt at fotografere små hvalpe og da slet ikke når de er så livlige som Freja`s hvalpe. Jeg gjorde alligevel et forsøg i går for de forandrer sig bare så hurtigt og nu har de jo også fået øjne. Mit kamera driller mig en del for det er gammelt og slidt, men det har jo også taget tusindvis af dejlige hundebilleder. Så hvis der er nogen der har et Nikon D 40 der bare ligger i skuffen uden at blive brugt så vil jeg meget gerne overtage det. Gode billeder synes jeg alligevel det lykkedes os at få af hvalpene, de udvikler sig jo og de prøver at komme op på benene, så de er lynhurtigt henne i den anden ende af kurven.
Freja og hvalpene Xolomon han, reserveret
Xiggi han, reserveret
Xitta tæve
Xanthos han
At der ikke nogen der har set et indlæg vedrørende Ofelia`s parring, det er ikke en forglemmelse fra min side, men et resultat af at der rent faktisk ikke er nogen der har set en parring af hende. Udstationeringsværten tog hende til dyrlæge og fik hende ultralyd scannet, da hun syntes at hun blev så underligt tyk. Det var der en meget god grund til for scanningen viste 3 + tydelige hjertelyde fra fostre i maven på hende. Ofelia blev scannet på hvad der viste sig at være dag 47 i hendes graviditet og jeg vil ikke påstå at jeg blev glad, jeg håber dog alligevel at jeg har opført mig ansvarligt og jeg har forsøgt at finde ud af hvad vi så skulle gøre ved dette. DKK er blevet kontaktet og det er en selvfølge at der vil blive lavet DNA test for faderskabet og samtidigt vil der blive lavet DNA test for PRA 3. Foderværten ejer en lækker hanhund i samme race og efter at jeg så hvalpene i går er der ingen tvivl i mit sind om hvem der er faderen. Jeg havde nær sagt, at det ser ud som om de er snydt ud af næsen på faderen ! et sjovt udtryk, men det beskriver meget malende hvad jeg så ved mit besøg i hjemmet i går. Der er født 4 hvalpe, 1 han og tre tæver, og der er intet til hinder for at disse hvalpe skulle fødes udover at moderen er for ung. Det beklager jeg, men både moderen og faderen er sundhedsundersøgt og avlsgodkendt, noget jeg sørger for så snart mine unghunde er fyldt et år. fordi jeg vil vide mest muligt om de hunde jeg ejer.
Moderen er DK12048/2016 Askim`s Tia-Si Ofelia : PRA 3 Fri, Øjenlyst = Intet påvist, Patella = 0/0 og Avlsgodkendt.
Faderen er DK00851/2016 Martedal Balder : PRA 3 Bærer, Øjenlyst = Intet påvist, Patella = 0/0 og Avlsgodkendt.
Mulig stamtavle på afkommet :Stamtavle Ofelia X Balder
Ofelia og hendes hvalpe
DK00851/2016 Martedal Balder
26/9 meget tidligt om morgenen gik der gang i Freja`s fødsel. Der kom en stor vandblære frem, men i alt blev det ikke til mere end 3 – 4 presseveer og så skete der ikke mere. Vi var godt trætte efter et par dage med optakt til fødslen, så da dyrlægen uden at tage røntgenbillede for at finde ud af om der var mulighed for at give ve stimulerende, konstaterede at der skulle laves kejsesnit, var der ingen af os der fik protesteret. Senere blev det til et kejsersnit til 18.699,98 kr der resulterede i tre hanner og en tævehvalp. Moderen og hvalpene har det godt, men på disse billeder er hun stadig lidt groggy efter kejsersnittet. Disse guldklumper er til salg.
Freja med hvalpene
I dag er DK15606/2014 Askim`s Le-Gan Aiko = Aiko blevet parret med DK13028/2007 Askim`s Se-Jed Ben-Jhi = Frigge.
Mulig stamtavle på evt. afkom :Stamtavle Aiko X Frigge
Frigge er en super lækker gammel dreng der er efter mine to første avlshunde 02646/2004 Ken-Ja’s Itso Ceba = Seba og 11973/2003 Sun And Moon Ketu Iedi = Jeddi
Jeg ved han er efter to sunde smukke hunde og jeg ved også at trods han er 10 år gammel er han en sund og livlig hanhund, der er bærer af parti colour genet efter sin mor.
Vi var ikke særlig positive fra starten af , for Aiko sagde tydeligt fra da han første gang snuste til hende, men efter at de fik lov til at gøre sig bekendt med hinanden, så blev det til kærlig leg og charme offensiv fra Frigge`s side der var så sød og inklinerende at den sippede frøken overgav sig.Jeg håber på at han så også er frugtbar trods alderen, men hvis det skulle vise sig at der ikke kommer en graviditet ud af det, så har hundene hygget sig og leget i et par dage.
Frigge og Aiko
DK16121/2013 Askim`s Ru-Fan Tiara er blevet parret med DK01957/2010 Askim`s Goba.
Mulig stamtavle på evt. afkom : Stamtavle Tiara X Goba
Disse to sunde og smukke hunde er blevet parret d 22/8 og jeg håber på hvalpe ca 24/10. Indavlsgraden er 0 % på dette kuld.
Tiara og Goba var meget klar til at blive parret begge to, det blev kun til to runder i fuld fart haven rundt, så havde de ikke tid til mere.
Jeg fik ikke så mange billeder, men her kommer dem jeg fik taget og man kan tydeligt se hvorfor jeg forventer dybt røde tibber !
Der kan så også komme sort og tan med hvidt for det ligger lige bag disse hunde på begge sider, det er bare så spændende.
Jeg spurgte èn der har forstand på genetik hvad man kunne forvente i dette kuld og her er hvad hun svarede :
Beautiful pairing. There is a good chance (25%) of black-and-tans in this litter.
Dejlige Goba Lækre Tiara
Smukke Tiara
|