I går havde vi en travl dag her. Heidi startede fødsel og fødte en 230 gr stor zobel tævehvalp der har Simon til far, og Xenta der havde været til dyrlæge dagen før fordi hun sitrede i hele kroppen, havde det ikke særligt godt og sov det meste af dagen oppe i hvalpesengen. Dyrlægen havde sagt at der skulle komme fødsel inden et døgn så om eftermiddagen ringede jeg til dyrlægevagten, fordi der ikke var sket noget. Hos dyrlægen blev der foretaget ultralydsscanning og derefter røntgenfotograferet for at være helt sikre på hvad der var galt. Det blev desværre til kejsersnit men resultatet blev 5 flotte parti hvalpe, 3 tæver og 2 hanner, som jeg er meget begejstret for.