I dag tog jeg DK00273/2022 Osigis Amazing Amy og DK02648/2021 Askim`s Ma-Chi Miranda med ud i haven for at tage lidt nye billeder af dem. De syntes det var mærkeligt kun at være to hunde ude på en gang, men det er meget nemmere at tage billeder af bestemte hunde hvis der ikke er en hel flok der forstyrrer hele tiden. De to hunde er meget forskellige, Amy er efter Githa og Othello og Miranda er efter Mandy og Chilli og de to kombinationer er jo meget forskellige. Det kan se ud som om Amy er snavset på benene men det er faktisk sådan at hun både har ticking med sorte pletter og med mørk brune pletter og det har jeg aldrig set før.