I dag fik jeg mulighed for at få Anton på besøg og det måtte jo lige udnyttes til at tage nogle billeder af ham. Jeg synes jo allerede at han har forandret sig, på de dage han har været væk. Først kørte vi lige hen for at hilse på Lone og Jørn og deres to tibber, Aiko og Silke, der bor i Nysted , hvor Anton også bor. Det var en stor succes efter at vi lige havde ventet lidt for at se hvordan hundene reagerede, Silke er nemlig i løbetid. Anton er kun en baby, men nogle hanner er ret så dygtige selvom de ikke er særligt gamle, så vi måtte lige se hvordan han opførte sig. Han så vist bare et par tibber man kunne lege med, så det fik han lov til.
Da vi kom herhjem så var det Alenka og Ronja han fik med ud i haven og så kunne jeg se at han ikke havde glemt de bisse tricks han brugte for at klare sig overfor de hvalpe der var meget større end han selv var. Han fandt jo ud af at hvis han bed sig fast i en hale eller et øre og lod sig slæbe med henover jorden så kunne ” de store ” ikke stikke af fra ham. Det kan de nu heller ikke gøre mere, han kan sagtens følge med når den står på tibbefræs ude i min store have.