Asti = Lulu flytter i dag

Jeg nåede lige at få taget billeder af hvalpene inden familien kom for at hente deres hvalp. De er jo bare på opdagelse når de er ude, fremad i fuld fart og med halen lige i vejret. Og så med små slåskampe for sjov, ind imellem man bare må løbe rigtigt stærkt og få rørt hele kroppen. Det var bare så dejligt at se hvordan hun tryg og tilfreds lagde sig tilrette ind imod brystet på dem der tog hende op. Det plejer jo heller aldrig at være et problem, men jeg bliver lige tilfreds hver gang det går sådan. Bare de nu ikke tror at mine hvalpe er fjersyns narkomaner , for det er jo kæletid når jeg lander i sofaen med fjernsynet tændt og så kommer hvalpene på skift op i favnen og bliver kælet. Jeg håber altid at det vil gå uden problemer med renligheden, men man kan jo aldrig give nogen garanti, selvom de har været ude mange gange hver dag. Vejret har jo ikke været det bedste imens disse hvalpe har været her, kulde, blæst og styrtregn, har vi fået i rigelige mængder, men ud skal hvalpene jo uanset vejret. Det bliver jo korte tissebesøg ude på denne årstid, men det er så vigtigt at de ofte kommer ud, og inde venter et lunt håndklæde som de bliver gnubbet tørre i. I dag artede vejret sig faktisk nogenlunde, det var jo næsten forårsagtigt, så jeg fik taget masser af billeder. Nu er her jo kun Attila tilbage og nu glæder jeg mig til der næste gang kommer hvalpe her, når Bonnie og Ronja skal føde. Jeg håber aldrig jeg bliver træt af det store arbejde det er at passe et hvalpekuld, for det er jo bare så livsbekræftende, at følge sådanne små ubehjælpsomme væsner, til de bliver til ” rigtige ” hunde.