I dag har jeg haft besøg af Conrad med familie og det var bare rigtig hyggeligt. Jeg fik taget rigtig mange billeder, men Conrad er en rigtig tibbe, han er så god til at vende den forkerte side til, sørge for at befinde sig i midten af en hel bunke dejlige tibbe damer, eller simpelthen savle så meget over de lækre piger, så han ser helt forkert ud. Alle der har tibber har prøvet at få taget en masse billeder og så er det langt de fleste der ikke kan bruges. Nogle billeder blev der dog af ham og dem der kender mit opdræt ved nok at Conrad er kuldbror til min elskede hanhund Chilli her i huset og også til Frejas Caspar som hun kalder JJ. Især forventede jeg at få gode billeder af ham stående oppe på bordene nede i haven, men han havde tilsyneladende ikke noget ønske om at befinde sig oppe på mit bord. Der blev dog alligevel billeder af ham hvor man kan se hvor dejlig han er. Til sidst blev der også nogle gode billeder af Samira der er efter Hulda og Alvin selvom hun jo har fået meget Ticking ( en meget spættet pels i det hvide ) så er hun alligevel en rigtig lækker tæve.