I dag ville jeg tage billeder af min dejlige Chilli. Han er bare så sød og rar, smuk og i en helt rigtig størrelse. Han har rigtig smukke farver og det fineste stramme underbid, ja faktisk er der intet ved ham jeg kunne ønske bedre, udover at jeg synes han er alt for forsigtig, og det håber jeg vil ændre sig med tiden. Han er født d 20/01 2018 så han er ikke et år endnu. Han har den bedste legekammerat i Xila som er yngre end ham. Han er i mine øjne en typisk tibbe. Elsker at klatre op, er svær at fotografere. Er lynhurtig til at vende sig væk, eller bare vende rumpen til. Nysgerrig på alt hvad der sker og jeg elsker bare den hund.