Så fik jeg taget billeder af Polly som også er klar til at flytte hjemmefra nu hun er fyldt 8 uger. Det er aldrig nemt at tage billeder af små hvalpe hvis man ikke har hjælp til det, for de vil jo helst være lige ved siden af mig og så er det ikke nemt at få taget gode billeder. Det er lidt nemmere hvis jeg tager dem med ud på vejen for så er det nemmest at se hele hvalpen og sommetider kommer der jo folk forbi som kan fange hvalpens opmærksomhed. De er jo bare så søde og elsker alle mennesker, alt er nyt og spændende for en lille hvalp. De allerfleste mennesker synes jo at små lækre og nuttede hvalpe er søde og hvalpene har jo kun godt af at træffe flest mulige nye mennesker og oplevelser. Disse to hvalpe i dette kuld ligner jo hinanden en del og jeg har valgt at tage billeder af dem hver for sig. Polly har den blødeste pels og den er lidt længere i selve hårstråene, så hun ser mere vamset ud end Pelle.