I går havde vi besøg af Dalai, som jeg har været meget spændt på at se. I – kuld er 6 mdr gamle d 17 og så er de godt på vej til at være teenagere og så synes jeg at man kan se noget mere af hvad de vil udvikle sig til som voksne, end man kan når de er 8 til 10 uger gamle. Jeg er meget tilfreds med hvordan han har udviklet sig, men jeg undrer mig lidt over hans meget højt bårne hale, som jeg tror vil lægge sig mere ned når pelshårene på den bliver længere og tungere.