Indlægs Arkiv

Gensynsglæde

I dag skulle Othello komme på besøg igen, så jeg tog Ronja med ned i haven hvor der var et strejf af solskin, fordi jeg ville tage et par billeder af hende inden han kom. Ronja forstod ikke hvorfor hun skulle være alene ude i haven, kun sammen med mig, og jeg synes jeg kan se et spørgende udtryk i hendes ansigt som om hun tænker ” Hvorfor skal jeg være hernede ” . Jeg fik et par gode billeder af hende, men da Palle kørte ind i indkørslen, så havde hun slet ikke tid til mig mere. Hun strøg op i den anden ende af haven og at se hvordan hundene var helt ustyrligt glade over at være sammen igen, ja så er det dejligt at være opdrætter. Jeg fik nogle gode beskrivende billeder der viser hvordan hundene af lutter livsglæde farer rundt i den mest lynhurtige gang tibbefræs jeg har set. Jeg må takke Henrik Holze Olsen der anbefalede mig at købe en nyere model i kamera, for disse billeder.  Med mit gamle kamera havde jeg kun fået nogle tågede billeder hvor man ikke kunne se noget tydeligt på.

P.S. Othello fangede hende og de blev parret igen.

Lukket for kommentarer.