Hej Karin
Idag, den 18. maj 2017, bliver jeg 10 måneder gammel, og jeg har boet hos min nye familie 4½ måned. Alle mine venner her i området både de to- og firbenede siger jeg er blevet så stor, men jeg vejer kun 6,1 kg og måler fra gulv til skulder 28 cm.
Jeg stortrives her, selv om mine mennesker kalder mig en noget anstrengende teenager, og det bare fordi jeg bliver så jublende glad når jeg møder andre hunde eller mennesker jeg gerne vil tale med, det forstår jeg ikke, især ikke når de mennesker jeg møder, siger at jeg er så sød og meget charmerende og har den mest fantastiske pels. Selv nogle af de mennesker der ikke bryder sig om hunde, er jeg komme i snak med.
Endnu har jeg ikke helt lært at være alene hjemme, jeg kan godt klare det, men jeg græder når mine mennesker går fra mig, selv om de altid fortæller mig at de går, og samtidig hygger om mig med lidt ynglingsguf. Når de så kommer hjem igen bliver jeg så stormende lykkelig, at jeg næsten ikke kan falde til ro, det er ikke så populært, men langsom begynder jeg at forstå, hvordan man hilser velkommen hjem – så det skal nok gå, det tager bare lidt længere tid for mig.
Jeg har mange ynglingspladser hvor jeg sover godt eller nyder udsigten, men den aller bedste er den på altanen, her kan jeg side i timevis og kikke på alt det der sker, på gaden og i haven. Jeg får tit at vide, at det er alt for koldt til at have døren stående åben ud til, men jeg kan sagtens være der ude alene, af og til får jeg en rigtig god lur mens vinden lejer med min pels – herligt. idag er der sket en stor ændring, nu er det pludseligt for varmt for at være på altanen – puha! godt døren står åben, så jeg kan komme ind i skyggen.
En stor hilsen til alle jer jeg har kendt hos kennel Askim´s samt alle de nye små der er kommet til.
Mange hilsner fra Samson med familie