I går holdt vi hvalpetræf for en det af de hunde der er født enten her på kennel Askim`s eller ved samarbejde mellem opdrættere. Det var bare så hyggeligt og det var en dag som mine unge hunde her på stedet havde stor gavn af og en dag hvor de blev så inderligt trætte. Jeg vil gerne takke alle dem der kom og viste hvordan det gik med deres hunde og tilbragte nogle hyggelige timer her og samtidig takke for hjælpen med alt det praktiske og med at bære ting frem og tilbage. Jeg tog selv en del billeder og har i dag fået billeder tilsendt som jeg har fået lov til at bruge. Det holder aldrig op med at glæde mig over at vores race er så flink til at være mange sammen. Det var også en fornøjelse at se Coco der som den eneste af en anden race blev undersøgt og snuset til af samtlige tibber og som tog det så fint og der var ikke en eneste gang optræk til uro blandt de mange fremmede hunde der fik lov til at løbe frit i min store have. Det er jo forhåbentligt en tilbagevendende ting at holde hvalpetræf her.