Inez`s julegave fra os var en kraftig dosis socialisering sammen med nogle venlige fremmede dyr og mennesker. Eva og jeg skulle fejre jul hos min søn og Lene, sammen med mine to børnebørn og Tina, en voksen tibbe, to små hunde, tre voksne Russian Blue katte og 4 legesyge killinger på ca to mdr.
Vi tog hendes transportkasse med og den blev stillet i entreen og Inez blev sat ind i den fordi vi ville have at hun skulle have sit ” sikkerhedsrum ” med derover. Mit ældste barnebarn på 24 satte sig ned på gulvet og snakkede med hende indtil det var trygt nok at komme ud, men hver gang hun blev usikker på noget, så vidste hun godt hvor kassen stod, og løb ind i den igen og fik sig et par minn. tryghed, indtil det var ok at komme frem igen.
Det varede ikke ret længe før hun havde stiftet nye bekendtskaber og alle havde jo en venlig berøring og lidt kæl til hende, når hun kom i nærheden. I løbet af aftenen fik hun flere gange snuppet sig en lille lur, og da vi kom hjem, var hun meget klar til at gå i seng og hun sov med det samme, efter den begivenhedsrige aften.