og det troede jeg jo ville resultere i en stribe skønne billeder af denne smukke hanhund. Resultatet må jeg nok indrømme, blev noget begrænset, for da hundene blev lukket ud i haven, så var det der interesserede Joe mest, slet ikke de tibbedamer der var tilstede, men derimod at få afpatruljeret hegnet, med utallige gange letten ben og efterfølgende potemarkeringer. Et enkelt rejehop og et billede hvor han stod ordentligt fik vi dog.