Mia har jeg ikke mange billeder af så jeg måtte hellere prøve at få taget nogle i dag hvor jeg har fået tilsendt billeder af hendes smukke bror Monty. Mia hedder DK00714/2021 Askim`s Ay-Ho Mia og fra hun blev født ved et kejsersnit juleaften sent og til i dag, må jeg sige at hun er en hund der har sine egne meninger og ofte roder sig ud i et par over nakken fra mine mere rolige tæver. At tage billeder af hende er slet ikke nemt, for der er altid fuld fart på hende og det resulterer ofte i billeder af hende i mærkelige halvt flyvende stillinger. Hun er altid sød og rar, men hun har SÅ travlt med en hel masse og hun kan løbe helt utroligt hurtigt. Hun elsker jordhulen og derfor ser hun altid lidt nusset ud i det hvide, på en fugtig dag som i dag.