I dag kom DK12435/2016 Askim`s Ol-Va Queenie = Daisy på besøg og så måtte jeg jo lige have kameraet med ud i haven. Hun er en rigtig lækker hund selvom hun stadig er lidt teenage præget i kropsbygningen, så er der rigtig mange dejlige ting ved hende. F. eks. hendes temperament, hun er bare en rigtig sød hund og hun fandt sig hurtigt til rette her med mine hunde. Jeg er ret vild med hendes fine tænder, hvor der er 6 små tænder imellem hjørnetænderne og det kun er èn af dem der står en anelse længere fremme end de andre. Jeg tror hun får mere kropsfylde efterhånden, når hun har Olympia til mor og Vani til far. Selve skelettet synes jeg godt om, ligesom vinklerne på bagbenene, ryglinien, hovedets udtryk og rejsning, pelsen er ikke stor lige nu hvor hun fælder, men det kommer nok. Hun skal jo med til øjenlysning og patella undersøgelse, spændende hvordan det ser ud. Jeg fik nogle temmelig gode billeder af hende i dag og jo også af de andre unge hunde der var med ude og lege i haven.
Ronja | Ronja |
Ronja | Tiara |
Alenka | |