I går var jeg i Oslo for at mødes med Wanja Öien der kom med smukke lille Evita til mig. Evita er bare så dejlig, ikke spor besværlig at rejse med, og en godt socialiseret lille hvalp der accepterer alt det hun møder både af mennesker og af mine hunde herhjemme. Wanja havde taget et par billeder af Evita, da jeg overtog hende og i dag har jeg taget nogle flere billeder af hende til et indlæg her på hjemmesiden. Vi prøvede først at tage billeder imens en del af mine voksne hunde også var ude, men det var slet ikke så nemt at få øje på Evita imellem de andre, men de billeder fortæller alligevel meget om hvalpen, der trygt og glad går ind i flokken, med gå på mod og høj haleføring. At hun så også er helt klar over at det nu er mig hun skal holde sig til og derfor følger mig i hælene, så jeg sommetider er ved at træde på hende ,synes jeg jo kun er dejligt. Tusind tak til Wanja for denne smukke og vel fungerende hvalp.