Indlægs Arkiv

Stakkels Franz

Vi har ikke været onde ved Franz, men vi har nok udsat ham for nogle ting, som han ikke har været vant til. Familien fortalte at han var slem til at gø meget når han mødte fremmede hunde og det må jeg give dem ret i. At han så også er velsignet med en stor stemme, så det er umuligt for ham at høre hvad man siger til ham når han gøer, gør det jo ikke nemmere at få ham til at forstå hvad det er man mener. De kom med ham midt på eftermiddagen og da kl var 23 var jeg temmelig desperat, for han havde kun holdt små pauser hvor han hvilede sig, ellers havde han gøet af sine lungers fulde kraft. Jeg var gået ud i køkkenet for at tage mig en tår vand og så begyndte han igen igen , at gø vildt af de hunde der var ude i køkkenet. Jeg indrømmer gerne at den sidste sjat koldt vand der var i mit krus, den fik han lige midt i ansigtet igennem gitteret ind til stuen. Det havde han tydeligvis aldrig prøvet før, for han strøg ned i den anden ende af stuen for at tænke lidt over hvad det egentlig var der var sket der. Nå han havde jo ikke taget skade, så der gik ikke længe før han kom hen til køkkenet igen og gøede lige så vildt som før, og jeg var faktisk helt parat, så han fik en sjat vand mere. Så forstod han lidt af hvad der var grunden til vandet og så slukkede jeg lyset og lagde mig til at sove. Jeg vil ikke påstå at jeg fik sovet hele natten, men de næste par dage blev han lukket ud i haven med alle mine tæver på skift.  De forstod jo ikke hvad der var at gø af, så efter at de havde snuset til ham og havde fundet ud af at han bare var en stor hvalp, så ignorerede de ham, undtagen hvis han generede dem. Hvis han f eks forsøgte at tage et kødben som de var i gang med, for så blev der talt meget tydeligt til ham og det forstod han faktisk fint. Min gamle Milla på 12 år ville jo heller ikke lege med ham, men Xila var altid klar til tagfat og til slåskampe.

Jeg tror han tænker ” Jeg sagde de skulle gå væk og de er ligeglade “

Thea og Runa

Ayla

Så kom halen op

En omsværmet dreng

Motion er godt

Kaldte du ?

Hvem er du ?

Smukke Ayla

Vi hørte en lyd

Hvem kommer først

Hygge på yndlingspladsen

Franz i centrum

Xila blander sig

Skal vi slås ?

Voldsom leg

Smukke Ronja

Ronja

Smukke Xila

De må nu godt snuse til mig

 

Lukket for kommentarer.