Vi var jo velsignet med det skønneste vejr, smukke tibetanske spaniels og dejlige mennesker, så det var ikke så mærkeligt at det det var et virkelig vellykket arrangement. En stor del af succesen må vi takke arrangørerne for, der havde sammensat et godt program for dagen. Som nogle vèd tager jeg billeder af hundene, men der er et par steder hvor der også er mennesker på billederne. Hvis nogle har indvendinger mod at jeg viser billeder de er med på, så er det bare at give mig besked, så vil det billede de har noget imod blive fjernet. Jeg havde taget mine tre hvalpe med og de klarede det bare så fint, men når de blev trætte og ville sove lidt så vidste de skam godt hvor de hørte til, og lagde sig til at sove ved mine fødder under min stol. Deres mor er min smukke Tibbis Buwa = Bonnie der er black og tan og deres far er ligeså lækker nemlig meget mørkt røde Askim`s Ay-Si Sonny = Sonny. Der var rigtig mange dejlige hunde til stede, men jeg må jo indrømme, at når jeg kigger ud over sådan en flok, så er det de hunde som jeg synes der har noget jeg kunne tænke mig at tilføje til mit opdræt, der mest fanger mit øje. Der var jo bestemt et par af hannerne jeg meget gerne ville præsentere for en af mine tæver en gang i fremtiden, men jeg må se hvad fremtiden bringer. Hvis der er nogle der har lyst til at sætte navne på de hunde jeg viser billeder af, så vil jeg blive meget glad.