I dag har jeg taget nye billeder af Xenta og Robin. Jeg startede så snart det var blevet rigtigt lyst. fordi jeg var helt sikker på at det slet ikke blev let at få gode billeder. Jeg ville jo rigtig gerne have nye billeder , især af Robin. Robin er rigtig lækker, med en rigtig super pels i en dyb mahogni rød farve, men det er vanskeligt at få farverne til at træde rigtigt frem, når man tager billeder af ham. Det jeg har haft mest held med har jo været at tage billeder af ham i solskin, men det øs regnede i går da de kom og de ville blive hentet i dag til middag. Så snart det blev lyst var jeg ude og kigge på vejret, det var mørkt og kedeligt, nærmest så fugtigt at det var støvregn. Tja jeg måtte jo nøjes med hvad jeg kunne få , så jeg tog godt med tøj på og Liva og Thea fik lov til at komme med ud i haven. I første omgang billeder jeg tog, var der ikke noget specielt ekstraordinært godt, men sidst på formiddagen kom solen lidt frem og så måtte jeg jo lige forsøge igen. Jeg har taget rigtig mange billeder, men på denne årstid er det bare svært, fordi der er skygge i det meste af haven når solen står så lavt. Mange af billederne blev også en del ødelagt af, at både Xenta og Robin var så vilde med alle de spændende dufte i min have, at de savlede så meget, at lange gardiner af savl hang fra munden på dem. Sidst de var på besøg her, så nåede Xenta at stikke ud af haven , der hvor der var lavet en fejl ved den nye udsigtspost. I går startede hun med at undersøge om det hul hun fandt sidst stadig var der. Det var det ikke, men så måtte hun jo lige undersøge hele hegnet grundigt flere gange, og der var ikke nogle muligheder for at slippe ud denne gang.
Så kom solen lidt frem og det pyntede en hel del på mine billeder