Indlægs Arkiv

Lidt om mig!

 Jeg er FOR hunde , ja faktisk er jeg altid på hundens side, og jeg gør alt hvad jeg kan for at give mine hunde et godt liv.

Det indebærer så også at det ikke er alle mine hunde, der bor hjemme hos mig. En del af dem er udstationeret hos gode hundemennesker, da det ikke er muligt at give dem alle kvalitetstid og gode oplevelser nok, hvis de alle bor hos mig. Jeg har i øjeblikket 11 voksne tibber boende her og deraf er de 3 pensionister. Mine hunde bor hos mig lige så længe de har et godt liv, men jeg mener at hunde hvor hver dag er en plage, ikke skal pines unødvendigt.

Alle mine hunde er forsikret med en ansvarsforsikring og en sygeforsikring, fordi jeg ikke vil risikere at jeg ikke har penge til at sørge for den nødvendige behandling af en hund der er blevet syg, eller er kommet til skade.

Avlsretten på de udstationerede hunde er altid hos mig, og det er mit mål, at hver generation skal være endnu bedre end den foregående, en ting jeg forsøger at opnå ved at vide mest muligt, om de skjulte anlæg, bl. a. ved at lade hundene undersøge for arvelige sygdomme.

Resultaterne vil kunne findes på DKK`s Hundeweb, men vil også blive noteret ved hver hund på hjemmesiden. Hvis der er nogen der har spørgsmål om mine hunde så svarer jeg gerne og sender kopi af stamtavler og lignende.

Mine hanner står til rådighed for avl på egnede tæver, og uanset jeg har så mange skønne hanner, så køber jeg stadig parringer hos andre opdrættere til mine tæver. Jeg forsøger at holde indavls graden på 0 % i de kombinationer jeg laver og at overholde avls anbefalingerne så mine hvalpe kan få DKK Plus Stambøger.

Jeg er ret fascineret af tibbernes forskellige farver og ønsker mig en meget broget flok. Jeg har kennel, det vil sige godkendt kennel, ikke bare et kennel navn som de fleste. Det betyder så også at jeg har uanmeldt tilsyn af Fødevarestyrelsen og dyrlæge skal jeg have på tilsyn af hvert kvartal. Forskellen er for mig at loven i Danmark siger at privatpersoner kun må have 4 hunde, ellers kan politiet forlange at man skiller sig af med dem der er for mange hvis bare èn person klager over at de larmer. Jeg kan ikke nøjes med fire og ikke leve med tanken om det andet, derfor har jeg brugt et halvt år på at få diverse tilladelser hjem. Min kenneltilladelse gælder for 20 avlshunde.  Hvis jeg har forstået det rigtigt så er det foruden ejerens private hunde og dertil hører også gamle pensionerede avlshunde. Jeg vil ikke have så mange hunde for jeg vil have det sådan at hundene kan sove sammen med mig på skift, det er så hyggeligt.

Mine hunde er i mit hus og i min have, i mine møbler og i mine vindueskarme. Jeg siger gerne at det er det punkt hvor jeg er lidt skør, det er med mine hunde. Min have er indrettet med en indhegnet del på 1000 m2, med 180 cm højt tibbesikkert hegn, med et udsigtstårn nede i hjørnet så tibberne kan klatre op og kigge ind til byen. I haven hvor  der er indrettet med store plæner velegnet til tibbefræs rundt om beplantningerne og buskadser hvor der må graves. Der er så nogle af hundene der har misforstået det så der også er enkelte huller i græsplænerne. Der er legeplads med klatrestativ med platforme og balancebomme a la agility som tibberne elsker. Især den øverste platform er flittigt brugt til at ligge på og skue ud over “verden”. Her er også lavet huler inde i buskadserne hvor de elsker at gemme sig i skyggen på meget varme eller kolde dage.

Har I lyst så kom og besøg mig men ring lige først så jeg er hjemme.

Karin Jørgensen Gl.Maribovej 12, 4970 Rødby. Mob- 26812419 Mail: karin @ askims.dk

Vis stort kort

 

Du kan også finde mig her på Facebook: